Fri fragt på ordrer over 499,- Ubegrænset returret. 1-3 dages levering.

O My Bag Audrey Mini Vegan Leather

1.490,00kr.

by O My Bag

18 på lager

Stilren og klassisk lille taske i vegansk æbleskind: O My Bag Audrey Mini Vegan Leather

 

O My Bag Audrey Mini Vegan Leather er en klassisk og minimalistisk taske med to remme til to forskellige looks. Den ene rem er i kraftig Gots-certificeret økologisk bomuld i fine tern. Den anden rem er en klassisk ‘skind-rem’, så bare ikke i læder men i æble-læder (se nedenfor).

Audrey mini tasken har en magnetisk lukning på indersiden og en lille lynlåslomme inde i tasken. Audrey mini er foret med O My Bags klassiske stribede for i en smukkeste genanvendt bomuld. Tasken er som nævnt lavet i æble læder, hvilket er et nyt innovativt materiale, hvor både skrald og saft fra æble affald forarbejdes til at materiale af samme kvalitet som læder fra dyr. Og ellers er tasken helt identisk med dens ‘søster’ i almindeligt skind. Og man skal faktisk pænt tæt på for at kunne se, at der er en forskel. Tror faktisk ikke, at der er mange, der kan se forskel – men det er der 🙂

 

 

O My Bag Audrey Mini Vegan Leather

 

Mål:  L19 x B5,5 x H16 cm

Vægt: 450 g

2 medfølgende remme: en i æble-skind og en i Gots-certificeret økologisk bomuld

Den ternede stof rem kan justeres fra 88 – 135 cm

Æble læder remmen kan justeres fra 110 – 127 cm

Magnetisk lukning

Lynlåslomme inde i tasken

Slip-in lomme

Et hovedrum

To små inderlommer

Æble læder: 40% æble affald, 60% PU bomulds blanding

Stribet for: 100% genanvendt bomuld (GRS-certificeret)

Designet i Holland, fremstillet i Indien

Fair, GOTS- & GRS-certificeret

 

Fair og ansvarligt producerede tasker i høj kvalitet fra O My Bag

 

O My Bag er et hollandsk brand, der har specialiseret sig i tasker, punge, kortholdere mm. Det specielle ved O My Bag er, at de får fremstillet deres tasker fair i Indien. Og de bruger vegetabilsk farvet læder, der er fri for krom og skadelige kemikalier. Nyeste skud på stammen hos O My bag er deres tasker mm i æble læder som her. Samme stilfulde og klassiske tasker, du måske kender i skind, nu bare i vegansk læder til glæde for dyrene og os mennesker med, for det er faktisk en helt utrolig dejlig kvalitet.

 

Lidt om materialet:

Denne veganske taske  er fremstillet i såkaldt AppleSkin™. Et vegansk alternativ til læder, der er produceret af såvel æblesaft og spild og affald fra juice-industrien. Æble-affaldet bliver malet om til et fint pulver, der blandes med ikke giftigt organisk pigment. I æbleskind er ca. 40% æble-affald, der blandes med polyurethane (PU), polyester og bomuld eller viskose for at give det slidstyrke og holdbarhed.

 

Vil du se vores udvalg af fantastiske tasker i både æble læder og klassisk læder, finder du O My Bag her

Materialer: Æbleskind/AppleSkin™, Genanvendt materiale, Økologisk bomuld

Æbleskind/AppleSkin™

Æbleskind eller AppleSkin™ er naturligvis ikke udelukkende skind fra æbler. Det er pulveriserede æblerester fra most- & juice-industrien, der blandes med polyurethane (PU), polyester og bomuld eller viskose. Det giver et materiale, der minder så meget om skind, at mange har svært ved at se forskel. Samtidig er det slidstærkt og holdbart er derfor et godt vegansk alternativ til læder. Til dig, der er veganer eller bare helst ikke køber animalske produkter. Et bio-baseret, hvor æblepulveret blandes med vandbaseret PU. Inderlaget/indersiden af æbleskindet er fremstillet enten af en blanding af cellulose fra træfibre (lyocell) med æblepulver eller af genanvendte plastikflasker.

Genanvendt materiale

Genanvendte materialer er ofte en kombination af genanvendt og nyt for at sikre en holdbar kvalitet, og kan være af både naturlige fibre som eksempelvis uld og bomuld eller syntetisk som polyester og nylon. Det genanvendte materiale kan både være rester fra fabrikker, eller kasseret tøj fra forbrugere. Ved syntetiske materialer kan det være plastaffald der flyder i naturen. Ved at genanvende materialer spares der samlet set både på vand, kemi, og energi, og det hjælper til at minimere deponering af tøj som affald i naturen. Processen med genanvendelse kan både være en kemisk og mekanisk proces hvor det gamle bliver omdannet til nyt, og hvis tøjet er sorteret i farve kan processen med indfarvning springes over.

Økologisk bomuld

Bomuld er et naturligt og fornybart materiale, fra bomuldsplanten. Økologisk bomuld gror uden tilføjelse af pesticider, kunstgødning, vækstregulatorer og genmodificeret frø så hverken vand eller jord forurenes. Hvis bomulden er økologisk certificeret med GOTS, betyder det derudover, at bomuld fra plante til endeligt stykke tøj lever op til bæredygtige kriterier både ift. miljø og arbejdsforhold.

Certifications: GOTS, GRS, SA8000

GOTS

GOTS står for global organic textile standart, og er den mest omfattende og udbredte økologicertificering indenfor naturlige fibre så som bomuld, hør og uld. Certificeringen indbefatter miljøvenlig dyrkning og forarbejdning fra plante eller dyr til endeligt stykke tøj. Certificeringen dækker overordnet tre områder: 1) økologisk dyrkning uden brug af pesticider og kunstgødning, 2) skånsom indfarvning og forarbejdning uden kemikalier mistænkt for at være sundhedsskadelige og hormonforstyrrende, og 3) sikre, sunde og fair arbejdsforhold (iht. ILO) for alle der arbejder med økologiske materialer herunder også systuerne. Hvilken forskel gør GOTS? • Minimum er 70% økologisk • Ingen brug af pesticider ved dyrkning • Ingen brug af sundhedsskadelig kemi • giver garanti for sikre og sunde løn • Sikrer lys- og vaskefasthed og krymp

GRS

GRS står for Global Recycle Standard, og indbefatter miljømæssigt og socialt ansvar på fabrikkerne der arbejder med genanvendelse af fibre. Dette dækker blandt andet spildevandssikring, restriktion på brug af kemi og retningslinjer for medarbejdernes sundhed og sikkerhed. Certificeringen kan bruges indenfor forskellige tekstiltyper, og skal minimum indeholde 20 % genanvendt fibre. Hvilken forskel gør GRS? • sikkerhed i at materialet består af genanvendte fibre • Sporring af det genanvendte tøj, så kun kasseret tøj, der ellers ville være behandlet som affald bruges • Krav til sikre, sunde og fair arbejdsvilkår (iht. ILO) tjekket af fabriksbesøg af uvildig 3. part Læs mere her: http://www.made-by.org/consultancy/standards/grs/

SA8000

SA8000 er den mest omfattende certificering af arbejdsforhold. Certificeringen sikrer sunde og sikre forhold, fair lønninger og medindflydelse for medarbejdere af designernes hoved- og underleverandører. Certificering af SA8000 indbefatter detaljeret materiale til at arbejde med - og dokumentere overholdelse af nationale og internationale love - og konventioner indenfor arbejdsmarkedsområdet (ILO og menneskerettigheder). For at sikre standarten bliver overholdt, er der løbende uanmeldte besøg hos leverandørerne Hvilken forskel gør SA8000? • Intet børnearbejde • Sikring af løn man kan leve af • Ret til pension og sygeforsikring • Betalte sygedage og feriedage • Ingen tvangsarbejde • Foreningsfrihed og ret til kollektive forhandlinger Læs mere her: www.sa-intl.org/

Hvor er det lavet?

Audrey Mini i vegansk skind er fremstillet på O My Bags partner-fabrik STC i Kolkata i Indien. En familiedrevet virksomhed med ca. 500 ansatte, der alle har adgang til bla lægehjælp og pension. Alle O My Bags samarbejdspartnere er SA8000 certificerede, for at garantere ordentlige arbejdsvilkår og løn.

Garment care

Æblelæder kan plejes med fugtgivende creme, og eller vandafvisende spray en til to gange om måneden. Med tiden bliver det veganske læder mørkere og mere glansfuldt og blødt.

Fragt og retur

Vi tilbyder altid gratis fragt på alle ordrer i Danmark. Vi pakker indenfor 1- 3 hverdage og din pakke er fremme ved valgfrit postafhentningssted indenfor 1- 2 hverdage. Du kan frit vælge i mellem GLS eller Post Nord som fragtfirma, og udbringning til din adresse kan vælges for 50 kr. Eventuel returnering skal ske efter 14 dage, og medsendt returlabel kan bruges. Du kan også altid hente, ombytte og returnere i vores fysiske butikker placeret i Roskilde og København V.