Hos Langsamt elsker vi gode basics, og gennem årene har vi samlet et godt og bredt udvalg.
Den gode T-shirt er ikke den samme for alle, så vi har lavet en lille guide til at hjælpe dig med at finde din personlige favorit.
Den grundige T-shirt guide

Hos Langsamt elsker vi gode basics, og gennem årene har vi samlet et godt og bredt udvalg.
Den gode T-shirt er ikke den samme for alle, så vi har lavet en lille guide til at hjælpe dig med at finde din personlige favorit.
Loose fit
Loose fit er ideelt, hvis du kan lide at have luft omkring kroppen. De fleste af vores loose fit T-shirts er også lidt kortere, da det giver et let og afslappet udtryk.
Brand Anbefalinger: Colorful Standard, Armor Lux, Klitmøller Collective og Yogamii
Slim fit
Slim fit er perfekt til lag-på-lag og til at fremhæve kroppens smukke former. Slim fit behøver ikke betyde stramt – alle vores slim fit-modeller er elastiske, enten på grund af lidt elastan eller fleksibilitet i selve vævningen.
Brand Anbefalinger: Basic Apparel
Hverken eller
Går du efter en T-shirt, der hverken er stram eller boxy, men ligger et godt sted midt imellem, har vi to gode bud: Colorful Standard – Light Organic Tee og Serendipity – Short Sleeve T-shirt. Begge er meget bløde i stoffet og fungerer godt som hverdags-T-shirts – både alene eller som inderste lag
Økologisk bomuld
De fleste af vores T-shirts er i GOTS-certificeret økologisk bomuld. Derudover har vi T-shirts fra Colorful Standard, som er økologiske, men ikke certificerede. Til gengæld er de prewashed, hvilket betyder, at de sys op inden indfarvning – de krymper derfor ikke i første vask.
Går du efter noget ekstra blødt, kan vi anbefale Serendipity. Er du til striber eller hulmønster, er Basic Apparel et godt bud. Hvis du foretrækker en kraftigere og mere slidstærk kvalitet, er Armor Lux en vinder. Og er du omvendt til helt lette og tynde T-shirts, er Yogamii et godt valg.
Brand Anbefalinger: Armor Lux, Colorful Standard, Basic Apparel, Serendipity, Yogamii
Hør
Hør er et vidunderligt sommermateriale – og som blød jersey-vævning er det perfekt til luftige sommer-T-shirts. De hør-T-shirts, vi har, er let transparente, hvilket fremhæver stoffets struktur og giver et smukt, let fald om kroppen.
Brand Anbefalinger: Klitmøller Collective