Lær mere om materialerne hos Langsamt: Hamp
Hamp er et naturligt materiale, der stammer fra den hurtigt voksende og sejlivede hampplante. Hamp har, i sammenligning med andre naturlige materialer, et højt fiberudbytte dvs. at en stor del af planten bliver til færdigt tekstil.
Hamp er som materiale slidstærkt og har en lang holdbarhed og styrke som siges at være helt op til tre gange længere og bedre end bomuld. Derudover krymper det som regel ikke og er meget modstandsdygtigt mod at fnugge eller gå op i vævningen.
På marken
Planten kan gro i områder med både koldt og varmt klima, og den kan klare sig udelukkende med regnvand. Den har ikke behov for pesticider eller insekticider for at holde skadedyr væk. Hamp forbedrer desuden jorden, hvor den gror, og afhjælper erosion med dens stærke rødder.
På fabrikken
Forarbejdningen til at få fibrene ud af hampplanten minder på mange måder om processen med hør; det kan både gøres med traditionelle metoder i hånden, hvorved man opnår de længste fibre og hermed højeste styrke og kvalitet, men kan også gøres hurtigere ved brug af enzymer og damp. Resultatet af sidstnævnte er meget billigere i produktion, men giver kortere fibre.
På huden
Som færdigt tekstil har hamp en struktur og vævning, der minder om en blanding af bomuld og hør. Derudover har hamp nogle af de samme gode eg