Lær mere om materialerne hos Langsamt: Læder
Læder er naturmateriale, som regel fra huden af en ko. Fra et bæredygtighedssynspunkt er læder et komplekst materiale. På den negative side udleder køer en del metangas, der bidrager negativt til miljøet, og på den positive side har læder i sammenligning med andre materialer en meget lang levetid og bliver kun smukkere med årene. Derudover er skind et restprodukt fra kødindustrien, som fra et ressourceperspektiv hellere skal udnyttes frem for at brændes. Hvis man er vegetar eller veganer, og dermed går mod kødindustrien, vil alternativer til læder selvfølgelig foretrækkes.
Eco-læder
Eco-læder er vegetabilsk garvet og indfarvet læder uden brug af skadelig kemi, såsom tungmetaller, krom og formaldehyd. Dette gør også at taskerene er bionedbrydelige og generelt er langt mere skånsomt for mennesker og miljø. Eco-læder har, ift. andre typer læder, en lidt hvidlig overflade, der med brug får en smuk, lidt mørkere patina.