Lær mere om materialerne hos Langsamt: Mohair

Mohair-uld er afklippet hår fra pelsen af mohairgeden. Hår fra mohairgeden er blødt og glansfuldt som silke og derudover strækbart, slidstærkt og varmeregulerende.

 

Fra dyr til strik

Ulden klippes af geden, vaskes og spindes til garn, som enten strikkes eller væves og ofte sammen med andre typer uld. Forarbejdningsprocessen for uld kræver relativt lidt vand og energi i forhold til andre materialer, til gengæld udleder gederne drivhusgasser og kan optage store landarealer. At dyrene bruger meget plads er kun et problem, hvis området potentielt kan bruges til fødevarer i landbruget og ikke et problem, hvis dyrene lever i bjergområder uegnet til landbrug.

 

På huden

Føles let og silkeblødt mod huden. Mohair er, som andet uld, et blødt og meget holdbart og isolerende materiale. Derudover er det meget elastisk uden, at det går ud af form, krøller ikke og kan optage meget fugt uden, at det føles vådt på huden.