Lær mere om materialerne hos Langsamt: Økologisk bomuld
Bomuld er et naturligt og fornybart materiale fra bomuldsplanten. Økologisk bomuld gror uden tilføjelse af pesticider, kunstgødning, vækstregulatorer og genmodificeret frø, så hverken vand eller jord forurenes. Hvis bomulden er økologisk certificeret med GOTS, betyder det derudover, at bomuld fra plante til endeligt stykke tøj lever op til bæredygtige kriterier både ift. miljø og arbejdsforhold.
På marken
Økologisk bomuld gror uden tilføjelse af pesticider, kunstgødning, vækstregulatorer og genmodificeret frø, så hverken vand eller jord forurenes. Bomuldsplanten kræver meget vand, og nogle marker har brug for mere vand end, hvad regnvand kan give og bruger derfor vandingssystemer. På marken, hvor den økologiske bomuld dyrkes, er der udskiftning af afgrøder, så jordkvaliteten holdes god, og biodiversiteten fremmes.
På fabrikken
På fabrikken blødgøres og indfarves bomulden uden brug af sundhedsskadelig kemi, eksempelvis hormonforstyrrende stoffer, og vandet renses inden, det udledes som spildevand.
På huden
Bomuld føles blødt på huden og er meget fleksibel og slidstærkt og er derfor velegnet som hverdagstøj. Jo længere bomuldsfibrene er, desto stærkere og blødere er bomulden. Bomuld med lange fibre er blandt andet ægyptisk bomuld og pima bomuld.
Vask af økologisk bomuld
Vask på 30-40 grader. Velour, jersey og rib tåler tørretumbler og kan skrumpe 1-4%. Vævet stof, denim og fløjl tåler i mindre grad tørretumbler.
For et miljøvenligt valg, vask altid på 30 grader og lufttør, hvis det er muligt, og brug miljøvenligt vaskemiddel gerne mærket med EU blomsten eller svanen.