Viskose
Viskose er et materiale, der oprindeligt stammer fra træ. Materialet hører, sammen med blandt andet lyocell og modal, ind under fællesbetegnelsen regenererede materialer. At det er regenererede betyder, at naturmaterialet træ brydes ned til sin mindste byggeblok cellulose og herfra genopbygges til nye fibre, som der kan laves stof af.