Bomuld er et naturligt og fornybart materiale fra bomuldsplanten.
Bomuld føles blødt på huden og er meget fleksibel og slidstærkt og er derfor velegnet som hverdagstøj. Jo længere bomuldsfibrene er, desto stærkere og blødere er bomulden. Bomuld med lange fibre er blandt andet ægyptisk bomuld og pima bomuld.
Ecovero er et mere bæredygtigt alternativ af viskose fra firmaet Lenzing. Ecovero kommer fra fornyelige træer, hvor ressourcekilden er kontrolleret og certificeret. Ecovero er bionedbrydeligt, da det dermed består af cellulose fibre.
Lenzing er gennemsigtige om deres forsyningskæde, hvilket betyder, at Ecovero kan spores helt tilbage fra fibrenes oprindelse gennem produktion og til deres bortskaffelse af tekstilet.
Ecovero er certificeret med EU Label, hvilket betyder, at det lever op til kriterierne om reduceret vand- og luftforurening, høj farveægthed og begrænset brug af indhold, der er skadeligt for mennesket og miljøet.
Vandet brugt i produktionen af Ecovero bliver renset, inden det bliver sendt tilbage til naturen.
Dertil er både CO2 udledningen til luften og vandpåvirkningen op til 50% lavere end normalt viskose.
Ecovero viskose kan være så blødt og let, at det ligner silke. Det egner sig derfor ekstra godt til bluser og sommerkjoler.
Cellulosefibrene i Ecovero er strukturerede til at regulere absorberingen og frigørelsen af fugt, hvilket gør tekstilet åndbart og temperaturregulerende.
Merinould kommer fra merinofår, der oprindeligt hørte til i Spanien. I dag findes fårene primært i Australien og New Zealand, men brands som f.eks. Colorful Standard bruger også merinould fra Italien. Merino har mange gode egenskaber, såsom varmeregulering og lugtfrit. Uld er naturligt resistent overfor mikrobiel vækst, hvilket betyder, at bakterier ikke trives – i modsætning til mere glatte overflader som f.eks. syntetiske fibre. Sved lugter ikke i sig selv, men derimod er det bakterierne som kan opstå i sveden, der gør.
Merino er en af de letteste typer uld og derfor den, der egner sig bedst til varmere vejr og sommer. Derudover er merino meget blød og optager ikke svedlugt, hvilket gør det særdeles anvendeligt til bl.a. undertøj.
Merinould har en krøllet struktur, som skaber en hel masse små luftlommer i tekstilet, der fungerer som isolering mellem dig og kulden. Merinould er dermed temperaturregulerende og varmer selv i våd tilstand.
At uld er mulesing-fri betyder, at fårene ikke har fået klippet eller skåret halerne af uden bedøvelse. Det er en praksis, som kan forekomme i lande med varmt klima (ex. New Zealand og Australien) for at undgå angreb fra fluer, der kan give kraftige infektioner. Indgrebet er smertefuldt for dyrene, og infektionerne kan undgås via andre mere dyrevenlige metoder. Særligt ved merinould skal man være opmærksom på, at ulden er mulesing-fri. Hvis ulden er certificeret med GOTS eller ZQ Merino, er ulden mulesing-fri.
Alpaka er afklippet hår fra alpakaen, som tilhører kamelfamilien. Alpaka er lettere, blødere og varmere end fåreuld og mere slidstærkt end kashmiruld. Alpakauld indeholder ikke lanolin, og kan derfor være godt til allergikere.
Ulden klippes af alpakaen, vaskes og spindes til garn, som enten strikkes eller væves. I nogle tilfælde bruges primært de inderste hår fra alpakaens pels, og ulden får navnet babyalpaka. Forarbejdningsprocessen for uld kræver kun relativt lidt vand og energi i forhold til andre materialer, til gengæld udleder alpakaerne drivhusgasser og kan optage store landarealer. At dyrene bruger meget plads er kun et problem, hvis området potentielt kan bruges til fødevarer i landbruget og ikke et problem, hvis dyrene lever i bjergområder uegnet til landbrug.
Alpaka er i endnu højere grad end andet uld silkeblødt mod huden, samt meget holdbart og isolerende. Derudover er det elastisk uden, at det går ud af form, krøller ikke og kan optage meget fugt uden, at det føles vådt på huden.
Æbleskind eller AppleSkin™ er naturligvis ikke udelukkende skind fra æbler. Det er pulveriserede æblerester fra most- & juice-industrien, der blandes med polyurethane (PU), polyester og bomuld eller viskose. Det giver et materiale, der minder så meget om skind, at mange har svært ved at se forskel. Samtidig er det slidstærkt og holdbart er derfor et godt vegansk alternativ til læder. Til dig, der er veganer eller bare helst ikke køber animalske produkter. Et bio-baseret, hvor æblepulveret blandes med vandbaseret PU. Inderlaget/indersiden af æbleskindet er fremstillet enten af en blanding af cellulose fra træfibre (lyocell) med æblepulver eller af genanvendte plastikflasker.
Deadstock er ubrugt stof, der ligger på lager, da der er blevet produceret mere end, der var brug for. Stoffet kan være af forskellige kvaliteter, men med den fælles historie, at det er kasseret og dermed ligger som en uudnyttet materialeressource.
ECONYL® er 100% genanvendt nylonaffald. Størstedelen af de fiskenet, der bruges i produktionen af ECONYL®, er affaldsnet, der indsamles fra fiskere og havne, allerede inden de ender i havet. De fleste af de net, der indsamles fra havet – også kaldet spøgelsesnet – er ofte for beskadigede til at kunne bruges til produktionen af ECONYL®
50% er post consumer affald (brugte fiskenet fra fiskeindustrien og en lille procentdel indsamlet direkte fra havet)
50% er pre consumer waste (stofrester og industriplast)
Genanvendte materialer er ofte en kombination af genanvendt og nyt for at sikre en holdbar kvalitet og kan være af både naturlige fibre, som eksempelvis uld og bomuld eller syntetisk som polyester og nylon. Det genanvendte materiale kan både være rester fra fabrikker eller kasseret tøj fra forbrugere. Ved syntetiske materialer kan det være plastaffald, der flyder i naturen. Ved at genanvende materialer spares der samlet set både på vand, kemi og energi, og det hjælper til at minimere deponering af tøj som affald i naturen. Processen med genanvendelse kan både være en kemisk og mekanisk proces, hvor det gamle bliver omdannet til nyt, og hvis tøjet er sorteret i farve, kan processen med indfarvning springes over.
Hamp er et naturligt materiale, der stammer fra den hurtigt voksende og sejlivede hampplante. Hamp har, i sammenligning med andre naturlige materialer, et højt fiberudbytte dvs. at en stor del af planten bliver til færdigt tekstil.
Hamp er som materiale slidstærkt og har en lang holdbarhed og styrke som siges at være helt op til tre gange længere og bedre end bomuld. Derudover krymper det som regel ikke og er meget modstandsdygtigt mod at fnugge eller gå op i vævningen.
Planten kan gro i områder med både koldt og varmt klima, og den kan klare sig udelukkende med regnvand. Den har ikke behov for pesticider eller insekticider for at holde skadedyr væk. Hamp forbedrer desuden jorden, hvor den gror, og afhjælper erosion med dens stærke rødder.
Forarbejdningen til at få fibrene ud af hampplanten minder på mange måder om processen med hør; det kan både gøres med traditionelle metoder i hånden, hvorved man opnår de længste fibre og hermed højeste styrke og kvalitet, men kan også gøres hurtigere ved brug af enzymer og damp. Resultatet af sidstnævnte er meget billigere i produktion, men giver kortere fibre.
Som færdigt tekstil har hamp en struktur og vævning, der minder om en blanding af bomuld og hør. Derudover har hamp nogle af de samme gode egenskaber som uld, som eksempelvis at være varmeregulerende og modstandsdygtigt over for snavs.
Hør er et naturligt og fornybart materiale fra hørplanten. I sammenligning med bomuld kræver planten mindre vand og i sammenligning med konventionel bomuld, har hør et naturligt mindre behov for pesticider. Når hør er økologisk certificeret med GOTS, betyder det, at dyrkningen, forarbejdningen og syarbejdet lever op til bæredygtige kriterier ift. miljø og arbejdsforhold. Herunder ingen brug af pesticider ved dyrkning og overholdelse af ILO’s regler for gode arbejdsforhold.
Hør kan vokse i og udenfor Europa, da den ikke kræver så meget varme. Derudover kan den gro på steder, som er uegnet til fødevareproduktion og kan endda være med til at kultivere jorden. Hørplanten gror hurtigt, og mens den gror optager den CO2.
Forarbejdningen fra plante til fiber kan ske enten ved at høste planten, og langsomt lade den blive nedbrudt af varme og vand eller ved at opløse den med enzymer. Begge processer frigiver fibrene inde i hørplantens stilk og gør fibrene klar til at blive tørret og spundet.
Hør er åndbart, slidstærkt og bliver blødere med tiden. Derudover krøller hør nemt, og det blandes derfor ofte med andre materialer, og hørjersey krøller generelt mindre end almindeligt hør. Hør er temperaturregulerende og har både kølende og isolerende egenskaber og kan optage meget fugt uden, at det føles vådt på huden.
Kashmiruld er afklippet hår fra pelsen af kashmirgeden. Håret er utroligt fint og blødt og derudover strækbart, slidstærkt og varmeregulerende.
Ulden klippes af geden, vaskes og spindes til garn, som enten strikkes eller væves. Forarbejdningsprocessen for uld kræver relativt lidt vand og energi i forhold til andre materialer, til gengæld udleder gederne drivhusgasser og de kan optage store landarealer. At dyrene bruger meget plads er kun et problem, hvis området potentielt kan bruges til fødevarer i landbruget og ikke et problem, hvis dyrene lever i bjergområder uegnet til landbrug.
Føles dun-let og silkeblødt mod huden og holder godt på varmen.
Lamauld er afklippet hår fra lamaen, som sammen med alpakaen tilhører kamelfamilien. Lamahår er lidt kraftigere end alpakahår, men hvis de groveste hår sorterers fra, er lamauld endnu mere blødt end alpaka. Ligesom alpakauld indeholder lamauld ikke lanolin og kan derfor være godt til allergikere.
Ulden klippes af lamaen, vaskes og spindes til garn, som enten strikkes eller væves. I nogle tilfælde bruges primært de inderste hår fra lamaens pels og ulden får navnet babylama. Forarbejdningsprocessen for ulden kræver relativt lidt vand og energi i forhold til andre materialer, til gengæld udleder lamaen drivhusgasser og kan optage store landarealer. At dyrene bruger meget plads er kun et problem, hvis området potentielt kan bruges til fødevarer i landbruget og ikke et problem, hvis dyrene lever i bjergområder uegnet til landbrug.
Lamauld er meget holdbart og isolerende. Derudover er det elastisk uden, at det går ud af form, krøller ikke og kan optage meget fugt uden, at det føles vådt på huden. Lamauld kan være kraftigt og fast i kvaliteten, men hvis de groveste hår sorterers fra, er lamauld ekstremt blødt.
Læder er naturmateriale, som regel fra huden af en ko. Fra et bæredygtighedssysnpunkt er læder et komplekst materiale. På den negative side udleder køer en del metangas, der bidrager negativt til miljøet, og på den positive side har læder i sammenligning med andre materialer en meget lang levetid og bliver kun smukkere med årene. Derudover er skind et restprodukt fra kødindustrien, som fra et ressourceperspektiv hellere skal udnyttes frem for at brændes. Hvis man er vegetar eller veganer, og dermed går mod kødindustrien, vil alternativer til læder selvfølgelig foretrækkes.
Eco-læder er vegetabilsk garvet og indfarvet læder uden brug af skadelig kemi, såsom tungmetaller, krom og formaldehyd. Dette gør også at taskerene er bionedbrydelige og generelt er langt mere skånsomt for mennesker og miljø. Eco-læder har, ift. andre typer læder, en lidt hvidlig overflade, der med brug får en smuk, lidt mørkere patina.
Lyocell er et materiale, der stammer fra træ og sammen med blandt andet modal og viskose et tekstil, der hører ind under fællesbetegnelsen regenererede materialer. At Lyocell er regenereret betyder, at naturmaterialet træ brydes ned til sin mindste byggeblok cellulose og herfra genopbygget til nye fibre, som der kan laves stof af.
Lyocell kan stamme fra forskellige træsorter, eksempelvis bøg, og hurtigt voksende bambus og eukalyptus. Generelt kræver trædyrkning ift. bomuld meget mindre vand og brug af pesticider og udleder omtrent lige så meget CO2, som de optager. Hvis træet er FSC-certificeret, betyder det, at der plantes lige så mange træer, som der fældes.
Når man laver materialerne lyocell, modal og viskose, bliver træet først mekanisk og kemisk omdannet til en tyktflydende masse, og derefter kan man via. forskellige metoder spinde og forarbejde fibrene til de tre nævnte materialer. De forskellige forarbejdningsmetoder kræver forskellig mængde vand og kemi og giver stof med forskellige kvaliteter. Overordnet set er lyocell-metoden den mest miljøvenlige, da forarbejdningen foregår i et lukket system med genanvendelse af vand og kemi
Lyocell har en meget lang liste af gode egenskaber. Det er blødt, slidstærkt, meget åndbar, holder godt på farven og kan optage meget fugt uden at føles våd. Derudover er lyocell temperaturregulerende og bakteriehæmmende, så det behøver ikke så hyppig vask. Noget lyocell kan krølle lidt ved tørring efter vask, dog kan det nemt stryges væk, og stoffet kan have en silkelignende glans.
Modal er et materiale, der oprindeligt stammer fra træ, ofte bøg. Materialet hører, sammen med blandt andet viskose og lyocell, ind under fællesbetegnelsen regenererede materialer. At de er regenererede betyder, at naturmaterialet træ brydes ned til sin mindste byggeblok cellulose og herfra genopbygges til nye fibre, som der kan laves stof af.
Modal kan stamme fra forskellige træsorter eksempelvis bøg og hurtigt voksende bambus og eukalyptus. Generelt kræver trædyrkning ift. bomuld meget mindre vand og brug af pesticider og udleder omtrent lige så meget CO2, som de optager. Hvis træet er FSC-certificeret, betyder det, at der plantes lige så mange træer, som der fældes.
Når man fremstiller modal, bliver træet først mekanisk og kemisk omdannet til en tyktflydende masse, og derefter kan man spinde og forarbejde fibrene til tråd og i sidste ende stof. Modal-mærket, som Lenzing Modal ®, er patenteret modal fra det østrigste firma Lenzing. Det unikke ved Lenzings metode er, at forarbejdningen fra råmateriale til stof sker i et lukket system med rensning og genanvendelse af blødgørende kemi og vand.
Modal er utroligt blødt og er mere resistent overfor at skrumpe og falme i vask end bomuld. I sammenligning med viskose er fibrene i modal lidt stærkere og er derfor god til undertøj og sportstøj.
Mohair-uld er afklippet hår fra pelsen af mohairgeden. Hår fra mohairgeden er blødt og glansfuldt som silke og derudover strækbart, slidstærkt og varmeregulerende.
Ulden klippes af fåret, vaskes og spindes til garn, som enten strikkes eller væves og ofte sammen med andre typer uld . Forarbejdningsprocessen for uld kræver relativt lidt vand og energi i forhold til andre materialer, til gengæld udleder gederne drivhusgasser og kan optage store landarealer. At dyrene bruger meget plads er kun et problem, hvis området potentielt kan bruges til fødevarer i landbruget og ikke et problem, hvis dyrene lever i bjergområder uegnet til landbrug.
Føles let og silkeblødt mod huden. Mohair er, som andet uld, et blødt og meget holdbart og isolerende materiale. Derudover er det meget elastisk uden, at det går ud af form, krøller ikke og kan optage meget fugt uden, at det føles vådt på huden.
Bomuld er et naturligt og fornybart materiale fra bomuldsplanten. Økologisk bomuld gror uden tilføjelse af pesticider, kunstgødning, vækstregulatorer og genmodificeret frø, så hverken vand eller jord forurenes.
Hvis bomulden er økologisk certificeret med GOTS, betyder det derudover, at bomuld fra plante til endeligt stykke tøj lever op til bæredygtige kriterier både ift. miljø og arbejdsforhold.
Økologisk bomuld gror uden tilføjelse af pesticider, kunstgødning, vækstregulatorer og genmodificeret frø, så hverken vand eller jord forurenes. Bomuldsplanten kræver meget vand, og nogle marker har brug for mere vand end, hvad regnvand kan give og bruger derfor vandingssystemer. På marken, hvor den økologiske bomuld dyrkes, er der udskiftning af afgrøder, så jordkvaliteten holdes god, og biodiversiteten fremmes.
På fabrikken blødgøres og indfarves bomulden uden brug af sundhedsskadelig kemi, eksempelvis hormonforstyrrende stoffer, og vandet renses inden, det udledes som spildevand.
Bomuld føles blødt på huden og er meget fleksibel og slidstærkt og er derfor velegnet som hverdagstøj. Jo længere bomuldsfibrene er, desto stærkere og blødere er bomulden. Bomuld med lange fibre er blandt andet ægyptisk bomuld og pima bomuld.
Peace silke er silke, hvor silkesommerfuglelarven har forladt sit hylster/kokonen, før silkefibrene udvindes. Ved peace silke fortsætter det naturlige liv for sommerfuglelarven, og kokonen brydes på naturlig vis og koges ikke. Bruddet gør fibrene lidt kortere end ved konventionel silke, og silken blandes derfor ofte med bomuld.
Produktionen af peace silke er meget tidskrævende, men kræver ud over tid kun vand. I silkeproduktionen bruges ingen kemikalier, hverken på morbærtræernes blade som laverne lever af, eller efterfølgende i blødgørelsen og rensningen af silken, og peace silken er derfor naturligt økologisk.
Peace silke har samme egenskaber som almindelig silke. Den tørre hurtigt, krøller mindre end bomuld og isolerer godt, både mod kulde og varme. Peace silke har typisk en lidt mere grov og ujævn struktur end andet silke.
Silke er et naturligt og fornybart materiale, der stammer fra silkelarvens beskyttende puppehylster (kokonen). Silke er både utroligt blødt og stærk og kan afkøle om sommeren og isolere om vinteren. Ved dannelsen af silke bruges intet kemi, men der bruges en del vand og energi til opvarmning af vand, som bruges til at rense silken.
Silkelaverne avles typisk i Kina, hvor de fodres med mulberry blade. For at udvinde silken, koges kokonen i sæbevand, og en lang sammenhængende silketråd kan efterfølgende trækkes ud af kokonen.
Silke er et let og blødt materiale. Derudover er det meget holdbart, fordi det har en høj strækstyrke.
Syntetiske materialer er udvundet af ikke fornybare og bionedbrydelige ressourcer, ofte via udvinding af råolie fra naturgas. De syntetiske materialer kan være nylon, polyester og elastan. Overordnet set, bruges der mindre vand ved fremstilling af syntetiske materialer end ved naturlige og regenererede materialer. Dog er vand- og luftforureningen højere og kan være meget skadende og miljøforurenende.
I nogle beklædningsgenstande kan en lille procentdel syntetiske materialer være med til at forlænge tøjets levetid. Eksempelvis kan tilføjelse af lidt polyester gøre overtøj og bukser lavet i uld mere slidstærkt, og en lille procentdel elastan kan være med til at styrke undertøj og sportstøj. Elastanen gør, at materialet kan strækkes og bøjes uden, at det mister sin form og gør det modstandsdygtigt overfor sved og vask.
TENCEL ™ er et materiale, der stammer fra træ og sammen med blandt andet modal og viskose et tekstil, der hører ind under fællesbetegnelsen regenererede materialer. At TENCEL ™ er regeneret betyder, at naturmaterialet træ brydes ned til sin mindste byggeblok cellulose og herfra genopbygget til nye fibre, som der kan laves stof af. TENCEL ™ er i bund og grund det samme materiale som Lyocell, men med den forskel at det er patenteret og produceret af det østrigske tekstilfirma Lenzing. Det unikke ved Lenzing’s metode er, at forarbejdningen fra råmateriale til stof sker i et lukket system med rensning og genanvendelse af blødgørende kemi og vand
TENCEL ™ kan stamme fra forskellige træsorter eksempelvis bøg og hurtigt voksende bambus og eukalyptus. Generelt kræver trædyrkning ift. bomuld meget mindre vand og brug af pesticider og udleder omtrent lige så meget CO2, som de optager. Hvis træet er FSC-certificeret, betyder det, at der plantes lige så mange træer, som der fældes.
Den kemiske og mekaniske forarbejdning af træmasse i et lukket system med rensning og genanvendelse af blødgørende kemi og vand.
TENCEL ™ har en meget lang liste af gode egenskaber. Det er blødt, slidstærkt, meget åndbar, holder godt på farven og kan optage meget fugt uden at føles våd. Derudover er TENCEL ™ temperaturregulerende og bakteriehæmmende, så det ikke behøver så hyppig vask. Noget TENCEL ™ kan krølle lidt ved tørring efter vask, dog kan det nemt stryges væk, og stoffet kan have en silkelignende glans.
Uld er afklippet hår fra pelsen af dyr, eksempelvis får. Uld har en række forskellige gode egenskaber. Først og fremmest er uld meget isolerende, så selv et tyndt lag kan holde en varm. Derudover indeholder uld naturligt fedtstoffet lanolin, som gør at fugt holdes ude, og at ulden bliver selvrensende og derfor sjældent behøver at blive vasket.
Ulden klippes af fåret, vaskes og spindes til garn, som enten strikkes eller væves. Forarbejdningsprocessen for uld, kræver relativt lidt vand og energi i forhold til andre materialer, til gengæld udleder fårene en del drivhusgasser og kan optage store landarealer. At dyrene bruger meget plads er kun et problem, hvis området potentielt kan bruges til fødevarer i landbruget og ikke et problem, hvis dyrene lever i bjergområder uegnet til landbrug.
At uld er økologisk betyder, at dyret har græsset på en mark uden brug af pesticider, og at fårene heller ikke er sprøjtet med eller badet i insekticider. Derudover er indfarvningen også sket uden kemi, som er mistænkt for at være sundhedsskadelig. Nogle steder græsser dyrene på steder, hvor der naturligt ikke bliver brugt pesticider, og hvor indfarvningen er skånsom, uden at dette uld nødvendigvis er mærket økologisk.
At uld er mulesing-fri betyder, at fårene ikke har fået klippet eller skåret halerne af uden bedøvelse. Det er en praksis, som kan forekomme i lande med varmt klima (ex. New Zealand og Australien) for at undgå angreb fra fluer, der kan give kraftige infektioner. Indgrebet er smertefuldt for dyrene, og infektionerne kan undgås via andre mere dyrevenlige metoder. Særligt ved merinould skal man være opmærksom på, at ulden er mulesing-fri. Hvis ulden er certificeret med GOTS eller ZQ Merino, er ulden mulesing-fri.
Uld er et blødt og meget holdbart og isolerende materiale. Derudover er det meget elastisk uden, at det går ud af form, krøller ikke og kan optage meget fugt uden, at det føles vådt på huden.
Viskose er et materiale, der oprindeligt stammer fra træ. Materialet hører, sammen med blandt andet lyocell og modal, ind under fællesbetegnelsen regenererede materialer. At det er regenererede betyder, at naturmaterialet træ brydes ned til sin mindste byggeblok cellulose og herfra genopbygges til nye fibre, som der kan laves stof af.
Viskose kan stamme fra forskellige træsorter eksempelvis bøg. Generelt kræver trædyrkning ift. bomuld meget mindre vand og brug af pesticider og udleder omtrent lige så meget CO2, som de optager.
Når man fremstiller viskose, bliver træet først mekanisk og kemisk omdannet til en tyktflydende masse, og derefter kan man via. forskellige metoder spinde og forarbejde fibrene til de tre nævnte materialer. De forskellige forarbejdningsmetoder kræver forskellig mængder vand og kemi og giver stof med forskellige kvaliteter.
Viskose har en meget lang liste af gode egenskaber. Det er blødt, slidstærkt, meget åndbart, holder godt på farven og kan optage meget fugt uden at føles våd. Derudover er viskose temperaturregulerende og bakteriehæmmende, så det ikke behøver så hyppig vask. Noget viskose kan krølle lidt ved tørring efter vask, dog kan det nemt stryges væk, og stoffet kan have en silkelignende glans.
