Helt tynde og lækre økologiske sommerbukser i småt bæk & bølge
Thinking mu Mariam Pants – økologiske bukser. Et par økologiske bukser, der skal mærkes for deres lethed og sprødhed. Selvfølgelig ikke sprødhed som poplin, for Thinking mu’s Mariam bukser er i den tyndeste og fineste bæk & bølge, jeg længe har set, næsten ud af poplin og måske derfor deres sprødhed. Med den elastiske talje bagtil, de skønne lommer og luftige straight leg fit med cropped længde er det et par usædvanligt skønne sommerbukser. Må være dejlige at have på selv på den varmeste dag. Og så er de bare fine med de mikroskopiske tern i lerrød. Virkelig et par skønne bukser fra Thinking mu!
På billedet stylet med top og jakke fra brandet Serendipity
Thinking mu Mariam Pants – økologiske bukser:
Straight leg
Lidt løs pasform
Farve: rødlige tern/creme
Elastisk talje bagtil
Fortil almindelig talje med knap og lynlås
2 sidelommer
2 pyntelommer bagpå
100% Gots-certificeret økologisk bomuld
Designet i Barcelona, fremstillet i Indien
Vask: 30°
Fairtrade & Gots-certificeret
Skønne økologiske bukser fra solskinsmærket i Barcelona
Vil du have dig et par skønne økologiske bukser, der er gode og dejlige hele sommeren lang, så kunne dette par fra Thinking mu være en mulighed. De er i hvert fald yderst behagelige og har en god portion af Thinking mu’s legende tilgang til damemode med det flortlette stof i bæk & bølge, der tilmed har små tern. Bæk & bølge kan fås i mange kvaliteter og denne er usædvanlig fin, tynd og lækker. Så man nærmest kun lige fornemmer, at det er bæk & bølge.
Samtidig har Thinking mu også en ret så alvorlig tilgang til damemode (og deres herremode med for den sags skyld, de designer nemlig tøj til både kvinder og mænd), for de ved, hvor skidt det står til i tøjbranchen og derfor opstod deres brand egentlig som en leg – men på en legeplads udelukkende med at finde gode og ansvarlige tekstiler og produktionssteder. Det gør de stadig – de bruger fair trade og Gots-certificeret økologisk bomuld, de holder også af hør, hamp, tencel og ecovero og i vintermånederne uld i ansvarlige kvaliteter. Og så har de altid en god portion solskin med i designs og tøj – de kommer jo fra Barcelona. Vi har forelsket os i deres dejlige solskinstøj og håber, du gør ligeså 🙂
Find hele vores udvalg af ansvarligt, fair og økologisk tøj her fra Thinking mu