Hvad skal du gå efter, hvis du gerne vil have en sweater for livstid. Hvordan undgår man fnuller, hvornår er kunstmaterialer i uld godt og skidt, hvad er dine uld-præferencer? Flyffy og vamset, fast og kraftig, tynd og fin eller noget helt fjerde.

Mange elsker uld, og vi er selv med i klubben. Uldfans kender til de mange gode kvaliteter ved uld såsom varmen, åndbarheden, det slidstærke og det praktiske. Når det kommer til uld og bæredygtigthed er det en kontroversiel sag, og diskussionen om, hvorvidt uld er bæredygtigt eller ej, rummer argumenter, der favner bredt - lige fra dyreprutter over dyrevelfærd og til vandforbrug.

Anna og jeg har sat os for at skrive en række blogindlæg om uld her henover efteråret og vinteren for at gøre dig såvel som os selv klogere på emnet. Blogindlæggene vil løbende bliver udgivet her på Langsamt.com og på www.klimamusen.dk

Det første tema, som vi vil lægge ud med er at kigge på er hvor bæredygtigt uld egentligt er, hvis den overhovedet er bæredygtigt.

 

 

Hvorfor er uld bæredygtigt?

Uden at tænke så meget over, hvordan, forbinder mange sikkert uld med bæredygtighed, og mange bæredygtige tøjmærker har smukke efterårs- og vinterkollektioner i strik. Men hvorfor er det, at uld er bæredygtigt? Det første gode argument er levetiden. En god solid sweater kan nærmest ikke slides op og den kræver i sammenligning med alt dit andet tøj meget sjældent vask og er så taknemmelig, at den bare kan luftes og derefter være frisk igen til brug.

 

Selve ulden som din sweater består af, kan være fra et væld af forskellige dyr med pels, men fælles for dem er, at deres pels efter klipning vokser ud igen og igen. Hvis ulden er økologisk betyder det, at dyrene har levet af økologisk dyrket foder og at jorden de græsser på ikke er sprøjtet med pesticider. 

 

Når det kommer til indfarvningen og forarbejdningen før pelsen bliver til din sweater, kan du gå efter GOTS- og OEKO-TEX-certificeringen, som du måske også kender fra bomuld. Hvor GOTS-certificeringen har krav i forhold til brug af sundheds- og miljøskadende kemi både i produktion og i det endelige stykke tøj, har OEKO-TEX-certificeringen kun krav til kemi i det endelig stykke tøj. 

I forarbejdningen af uld renses ulden for urenheder og fedtstof, men selvom denne process kræver en del vand og energi er det stadig tre gange mindre end ved produktion af polyester*.  

 

 

Social bæredygtighed 

Hvorfor er uld socialt bæredygtigt? Ulden er selvfølgelig ikke i sig selv bestemmende for gode arbejdsforhold, men for mange bæredygtige brands starter arbejdet med de fair arbejdsforhold og løn, der er til at leve af, ved at støtte op om lokale håndværkstraditioner med strik - eksempelvis i Nepal eller Bolivia. Nogle designere vælger også at bosætte sig i områderne for en længere periode, for på bedste måde at sikre gode arbejdsforhold og skabe udvikling i lokalområdet. Strikmærket Dinadi arbejder eksempelvis på denne måde, hvor de hjælper til med uddannelse for strikkerne og deres børn. Nogle af de lidt større mærker arbejder med forskellige sociale certificeringsordninger så som Fairtrade. Af strikke kyndige tøjmærker med fokus på sikre og sunde arbejdsforhold er blandt andet Jungle Folk, Maska, Dinadi, People Tree, Serendipity, Aiyau og Escencia. 

 

 

Hvorfor uld ikke er bæredygtigt?

Ligesom det er tilfældet med andre sager fra dyr, eksempelvis kød, er en af klimasynderne metangas udledt af dyrenes prutter. En anden problematik er, at dyrene som man bruger ulden fra kan optage plads fra nyttig landbrugsjord og i nogle tilfælde gøre den ubrugelig eller naturområdet ødelægges af overgræsning. Det sidste er særligt tilfældet i fx Mongoliet, hvor 61 milioner græssende dyr, hvoraf over halvdelen er kashmir-gederne, æder vegetationen hurtigere end den kan nå at gro tilbage. En anden ting, der gør gederne ekstra ødelæggende for naturen er, at de ikke kun nøjes med at spise de dele af planten, som er over jorden, men æder også rødderne og dermed hele planten. Om det er en problematik med landbrugsjorden eller ej er meget forskelligt fra dyr til dyr, land til land og landbrug til landbrug. Ofte går yakokser og alpakaer frit og på områder, der ikke kan bruges til landbrug, så der er problematikken ikke aktuel.

 

Et andet argument imod uld kan også være dyrevelfærd. Desværre er det ikke altid oplyst, hvor ulden stammer fra, og dermed kan det være svært at få indblik i dyrevelfærden. Når du kigger i dit care lable inderst i tøjet kan du ofte se, hvor tøjet er lavet. Men det er sjældent tilfældet, at ulden også stammer fra det samme sted. Mange bæredygtige mærker begynder heldigvis at oplyse, hvor deres uld stammer fra. Uden at gå for meget i detaljer kan man ved merinould undersøge om den er mulesing-fri. Mulesing er et indgreb, hvor hale og noget af bagpartiet klippes/skæres af uden bedøvelse, for at undgå infektioner. Mulesing er heldigvis forbudt i langt de fleste lande, og en praksis, der kun finder sted i lande med høje temperaturer, hvor infektionen særligt er et problem, eksempelvis Australien. Af certificeringer for dyrevelfærd kan du kigge efter: Responsible Wool Standard, ZQ Merino Standard og Soil Association Organic Standards.

 

Om uld er bæredygtigt eller ej kommer mest af alt an på om man kigger på produktionsfasen eller på brugsfasen. I produktionsfasen er uld i den tunge ende ift. udledning af CO2 fra dyreprutter, men i den lette ende ift. ressourcer brugt ved forarbejdning og særligt i brugsfasen scorer ulden højt på bæredygtighedsbarometeret, grundet den potentielt lange levetid og det potentielt meget lille ressourceforbrug ved vask af tøjet. Når produktionsfasen og brugsfasen lægges sammen til et helhedsbillede har uld potentiale til at blive en bæredygtig vinder, hvis det vel og mærke vaskes sjældent og beholdes længe. Hvis chancerne for det sidste skal forøges kan man kigge efter uldtøj, hvor fx sweateren som udgangspunkt holdes i rene naturmaterialer. På den måde holder de sig pæne længst muligt og har de bedste selvrensende egenskaber. Når det kommer til tøj der er udsat for lidt mere slid, eksempelvis bukser, kan det forlænge levetiden med lidt kunstmateriale iblandet ulden.   

 

 

Har du hørt om superwash, anti-felt eller merceriseret uld?

Hvis ikke du har hørt om superwash uld, så er det en behandling af uld, der gør ulden blødere og nemmere at vaske. Behandlingen kaldes også anti-felt, da den afhjælper at ulden filter. Merceriseret er et tredje navn for den samme behandling.

Det som behandlingen går ud på er, at ulden lægges i et klor- eller enzymbad - hvor kloren er den mest miljøbelastende metode af de to. Dette gøres for at fjerne de yderste dele af uldfiberen, som er det, der får ulden til at kradse. Næste skridt i superwash-processen er, at fiberen beklædes med resin, som både kan komme fra harpiks eller plastik.

Superwash-behandlingen gør et uldprodukt blødere og lettere at vaske uden at det krymper eller filter, men behandlingen forringer også uldens naturlige egenskaber såsom temperaturregulering og sved- og fugtabsorbering. 

Efter sigende kan superwash-behandlingen også blive slidt op og vasket af uldtøjet, som derefter kan risikere at krympe og filte.

 

Dette er som nævnt vores første og introducerende tekst om uld og bæredygtighed. Vi har masser af idéer til andre emner, som vi vil skrive videre om.

 

• Sustainable Fashion and Textiles 2008. Af Kate Fletcher s. 15.