Fri fragt på ordrer over 499,- Ubegrænset returret. 1-3 dages levering.

DSC_1994
DSC_2023

Dinadi – Social økonomisk strik fra Nepal

by Johanne Kjærum

29. november 2019

Dinadi er et skønt eksempel på, hvilken forskel bæredygtig produktion kan have direkte på samfundet, og for dem der sidder og laver vores tøj. Her kommer man tæt på de nepalesiske kvinder, som strikker de fine huer og halstørklæder i et smukt tidløst design og som et solidt håndværk. 

 

Dinadi sikrer deres medarbejdere gode lønninger, økonomisk støtte til skolegang for medarbejder og deres børn, fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemme, et sundt arbejdsmiljø, pensionsopsparing, sundhedsforsikring og bonusordninger. Alt dette sker igennem transparente forhold, som gør det muligt for forbrugeren at følge med i Dinadis arbejde og sociale indflydelse. 

læs mere her

 

For Dinadi var det ønsket om skabe en positiv indflydelse på leve- og arbejdsvilkårene i Nepal der satte det hele i gang, og eftersom strikken allerede var en stor del af håndværks kulturen, var det oplagt at forme virksomheden Dinadi omkring strikken. For nogle bæredygtige virksomheder er de bevidste valg omkring arbejdsforhold noget der kommer hen ad vejen, men for Dinadi var den social økonomiske vision på plads før designet. 

 

For os er Dinadi et så fint eksempel på, hvordan det er muligt som forbruger at gøre en positiv forskel med sine køb. Når man køber noget fra Dinadi er man nemlig med til at skabe vedvarende forbedringer for udsatte i Nepal, da strikkerne udover leveløn får 25% oveni lønnen som går til børnene skoler.