fOkus kalender 2023 – en inspirerende smuk danskproduceret bæredygtig kalender, der kalder på en god kop te og masser af fordybelse
fOkus kalender 2023 er en vidunderlig papir-kalender, der i den grad inspirerer til fordybelse og bare at sidde og bladre kalenderen igennem og nyde de smukke sider. Så hvis du er til Slow og ikke fast – papir og ikke udelukkende digitalt og kan du lide æstetik og kvalitet, så er fOkus kalenderen en kalender, du vil nyde.
Kalenderen har både årskalender, månedskalender, ugekalender, har danske mærkedage, ugenumre og måner. Og en masse notessider, så du for alvor kan slå dig løs, når inspirationen er der. Eller huskesedlerne skal skrives. Fremtidsplaner, drømme, mål, idéer, kærlighedsdigte, kruseduller og meget mere, der er plads til det hele.
Du finder en cirkel på højre side af alle ugekalender-siderne, det er den, der giver det store O i fOkus. Det er nemlig en fOkus-cirkel, hvor du kan skrive dit fokus-punkt for ugen. Selvfølgelig kan du også bruge den til alt muligt andet og lige, hvad du har lyst til. Er du mere grafisk, kan du også bruge cirklen til ugens tegning 🙂
fOkus kalenderen er en bæredygtig kalender, der er fremstillet i Danmark. På FSC-certificeret papir med en fair-trade elastik i naturgummi til at holde kalenderen lukket. Når du åbner kalenderen, vil du se, at den ikke er limet fast i ryggen, det er helt med vilje, fordi den holder bedre på denne måde. Kalenderen er desuden Svanemærket.
Det er to kvinder, Julie og Ella, der står bag fOkus Kalenderen – og notesbøger med for den sags skyld. De har begge en stor kærlighed til naturen og al planteliv og årets 2023-udgave af fOkus kalenderen tager afsæt i fascinationen af plantefrø og planter og den indbyggede livskraft begge dele indeholder. I en tid, der byder på lidt af hvert, er det dejligt at blive mindet om præcis den stædighed og den livskraft, planter til stadighed ligger for dagen.
fOkus kalender – danskproduceret bæredygtig kalender 2023:
fOkus kalender måler 20,5 cm i højden og 14 cm i bredden
Kalenderen har 192 sider, hvoraf de 55 er notessider med hhv. prikker eller helt blanke
Lækkert cremefarvet FSC certificeret papir fra Munken Pure rough
Omslaget er smukt støvet lyseblå FSC certificeret Fedrigoni papir
Kalenderen er produceret hos det bæredygtige Eks-skolens trykkeri på Nørrebro
Svanemærket
Fair-Rubber elastik
Skabt af Julie Swane og Ella Skov
Find nOtesbogen ligeledes fra fOkus Kalender her